MEET OUR RETAILERS: BLACKBALLOON
'Mød vores forhandlere'
'Mød vores forhandlere' er en serie af en række små interviews med vores skønne forhandlere i fokus. Den næste forhandler, som vi vil introducere jer for i dette blogpost, er BlackBalloon.
Hej Blackballoon. Vil du starte med at præsentere dig selv?
Hej, jeg hedder Johanna. Jeg står bag Blackballoon ipå Dalarö. Dalarö er en ø beliggende i hjertet af Stockholms øhav. Jeg flyttede til Dalarö for knap 4 år siden i en skøn gammel hus fra 1898. Jeg er uddannet ved den svenske tekstilskole på universitetet i Borås og har senere fået en kandidatgrad ved Handelshøjskolen i Göteborg. Jeg samarbejder tit med Mari Strenghielm, som er interiørstylist og fotograf fra Sverige, og har ydermere ved lejligheder arrangeret en pop-up shop i et smukt gammelt hus her på Dalarö.
Hvor lang tid har du været forhandler hos Tine K Home?
Siden 2011, men har kendt Tine K Home meget længere end det. Jeg har fulgt Tine K Home's kollektioner i mange år.
Hvorfor valgte du Tine K Home?
Tine K Home passer perfekt i Blackballoons stil. Især pga. Tine K Home's elegante miks af det nordiske med det skønne boheme.
Hvad karakteriserer Tine K Home ifølge dig?
Naturlige materialer og et bæredygtigt mindset, hvilket er utrolig vigtigt. Derudover det simple design mikset med boheme.
Hvad er dit foretrukne produkt fra den seneste kollektion? Eller måske har du en favorit fra en ældre kollektion?
Bambuskollektion er en klar favorit for mig, men jeg er også ret vild med møblerne i rattan. Tekstilerne er altid i god kvalitet – især hørkollektionen som er Oeko-tex certificeret og kommer i en smuk farveskala. Jeg elsker alsidigheden ved hørkollektionen og bruger det både som gardin, dug og sengetæppe.
Hvordan bruges nordisk design i Sverige?
Naturlige materialer, rene linjer og varme, jordagtige toner. Ydermere ses det nordiske design som tidsløst, der er praktisk og smukt samt skabt via kvalitetshåndværk. For mig handler nordisk design om at skabe smukke rum at bo i, som derefter bliver til personlige hjem.
Hvor kan vores kunder finde din skønne butik?
På vores hjemmeside blackballoon.se eller i vores showroom på Dalarö, som er åben ved aftale. I er velkommen!
Alle billeder er taget i samarbejde med Mari Strenghielm