PAPIRØEN
På havnen i København er et nyt bykvarter etableret. Stedet hedder Papirøen og danner ramme for 300 skønne boliger omgivet af vand på alle sider.
I flere hundrede år har øen udgjort en central base for en række vigtige funktioner i byen, herunder skibsværft, krigshospital, kanonopbevaring og papirlager.
I lang tid har Papirøens sted på havnen været et lukket område, som kun kunne besøges med de rigtige tilladelser.
Den dag i dag er det åbent for alle, og der eksisterer nu spændende madsteder, hyggelige oaser og smukke arkitekttegnede lejligheder.
- Og indretning af en af disse lejligheder har Tine K Home været en del af.
ANSVARLIG FOR SALG OG KUNDERELATIONER
Sanne Ottosen
Tanken bag indretningen af lejligheden er, at stedet skulle føles hjemligt og nærværende på trods af de splinternye rum. Derfor indrettede Tine K Homes stylister med rolige nuancer og neutrale farver for en autentisk atmosfære.
Indretningen af lejligheden mikser desuden den autentiske stemning med den botaniske levestil, som sikrer følelsen af at være tæt på naturen, selvom at lejligheden ligger midt inde i det travle København.